Kender du kollegaen, der aldrig siger “Nej” ?
Hvis du selv er af den type .. hvad betyder det så typisk for dig og dine opgaver? Når du f.eks. stadig det hele, eller må du af og til gøre noget halvt…eller fortsætte arbejdet derhjemme?
hvad tænker lederne?
Hvis du fx tænker “jeg må nok hellere sige ja, for det forventes af mig” .. eller “jeg vil jo gerne hjælpe og være populær kollega”…ved du så, at 4 ud af 5 ledere foretrækker et ærligt reelt “nej” – fremfor et ubetinget, urealistisk, men omgående “ja” ? (Årsag; hvis du ikke afleverer til tiden og i passende kvalitet til lederen, så møder han/hun måske andre konsekvenser bagefter)
Hvis du gerne vil være bedre til at give reelle “ja” og “nej”-meldinger til fælles bedste, så foreslår jeg, du overvejer nedenstående, næste gang du bliver bedt om “lige at klare et-eller-andet for en anden”. (Bevares .. hvis du bare skal låne en rulle tape ud, eller lave en kop kaffe, så er “ja” helt ok )
Det omgående “ja” betyder bordet typisk fanger!
Kollega : Hej, jeg har lige brug for en hånd – gider du hjælpe mig?
Dig : ja …
Tip : Hvis du nu, nærmest pr. automatik, har sagt “ja”, hvad kan du så nærmest umuligt sige bagefter – “Nej”!
Du har blot åbnet et hul i din egen tid eller kalender, hvor kollegaen nu kan hælde stort set hvad som helst ned! Og du vil have svært ved at sige “Nej” til at hjælpe, for du har jo lige sagt “ja” – uanset du ikke ved hvor lang tid det kræver? hvad deadline er ? hvad succeskriterierne er ? Hvad du i det hele taget skal gøre? Hvem der evt. kan hjælpe dig? Basalt set må du også selv rode med at få plads til det i din kalender og fx rykke dine egne prioriterer, for at hjælpe kollegaen …
Bevares, der er helt sikkert nødsituationer hvor alle må slippe alt de har i hænderne og hjælpe, afgjort! Det er bare ofte de samme kolleger, der altid har brug for hjælp! De samme, der liiige skal have noget ordnet “5 minutter i lukketid”, – hvis PC driller, eller som ikke kan huske hvordan det lige er man stiller kopimaskinen, bruger programmet eller … – og som derfor kommer og beder DIG om det – fordi de ved, at du altid siger “ja”
Det er muligt, du mener du hjælper dem – og det gør du også på den korte bane her og nu. Samtidigt lærer du dem igen, at når det igen brænder på, så kommer de bare til dig. Og det føles sikkert tillige godt, at være nærmest u-undværdlig…
Spørgeteknikken, der giver dig kontrollen!
Kollega : Hej, jeg har lige brug for en hånd – gider du hjælpe mig?
Dig : Jeg vil altid gerne gøre hvad jeg kan, men sig mig lige først, hvad det handler om, så jeg kan give dig et reelt svar om jeg kan bidrage :
- Hvad har du helt præcist brug for hjælp med / hvad går opgaven helt præcist ud på?
- Hvad er succeskriterierne for opgaven / hvor godt skal det gøres for du er tilfreds?
- Hvornår skal den afleveres eller hvad er deadline?
- Hvem andre kan evt hjælpe med opgaven?
- Hvad er forresten den rigtige deadline?
- Hvilke andre ressourcer er der evt til opgaven ? ( tid, penge etc )
- Hvad er prioriteten for opgaven? For firmaet .. for mig ?
- Vil du være flink at sende mig opgaven beskrevet i en mail e.l.
- HVORNÅR SKAL DU BRUGE MIT SVAR PÅ, OM JEG KAN LØSE DET? LAD MIG LIGE CHECKE MIN KALENDER FØRST – OG GIVE DIG ET REALISTISK SVAR OM LIDT.
Hvad tror du der sker med en stor del af anmodningerne, hvis du stiller disse, i øvrigt venlige interesserede spørgsmål ?
Hvad betyder det for dig og din planlægning, hvis du kender svarene på ovenstående spørgsmål, både før og efter du siger “ja/nej” ?
Hvilket indtryk tror du, at du giver i længden, når du siger realistisk ja og nej til opgaver? Og til gengæld når de fleste af dem til aftalt tid og korrekt omfang og kvalitet?
