Hurtiglæsning fordobler din læsehastighed

feb 20, 2024 | Effektivitet

Hurtiglæsning giver dig viden hurtigere – så du kan levere varen

De fleste bruger 1-2 timer om dagen på at læse, mens de kun læser ca. 200 ord i minuttet!

(NB: det er folkeskolens skyld – den lærte dig ikke bedre).

Det betyder, at folk bruger cirka 250-500 arbejdstimer årligt på at sidde på deres og læse … i stedet for at producere resultater!

Ergo en direkte omkostning til løn mv. på ca. 30-50.000 kr / medarbejder – netto! (Gang det selv med antallet af kolleger, der sidder og læser 1-2 timer dagligt!)

Hurtiglæsere bruger blot den halve tid på at læse og resten på at levere varen – eller gå før hjem. De læser ofte over 1.000 ord i minuttet – med en effektiv læseteknik, som de fleste let kan lære.

Det kræver blot lidt teori og træning, som vi gerne leverer dig på ca 4 timer.

Er du nysgerrig – forståeligt: Her kommer en introduktion til teorien – så kan du selv træne det – eller vælge vores hurtiglæsningskursus!

Sådan beregner du den effektive læsehastighed!

Det er antallet af ord / minut ganget med udbyttet af teksten, som du kan bruge eller huske bagefter. Ergo – hvis du læser 2.000 ord / minut – men ikke kan huske noget – batter det stadig ikke. Men når du både øger antallet af ord/minut og tillige forståelsen – får du eksponentielt mere ud af læsningen, fordi den effektive hastighed ganger de to tal med hinanden! Derfor kan hurtiglæsning give markante og brugbare resultater – hurtigt!

Derfor læser du kun 200 ord / minut!

Folkeskolen lærte dig at udtale og forstå ordene, mens du læste dem højt for klassen. Ergo skulle du læse højt, tydeligt og gerne et ord af gangen. Det var fint til at lære at læse med – men nu tager det evigheder, er unødvendigt og skolen har tillige sjældent lært dig ”trin 2.” Derfor hører du ofte din egen stemme i dit hoved stadigvæk – og så længe du ‘læser højt’ – kan du ikke læse hurtigere, end din indre stemme kan ‘udtale’ ordene.

Det bruger du tiden på!

Hver gang du kigger på et ord (læser det) – ”fikserer” øjet på det – som linsen på et kamera. Det tager ca. ¼ sekund hver gang og lidt mere for en gruppe af ord. Derefter tager det knap et halvt sekund at fordøje input’et. Det giver sammenlagt en behandling af 200-250 ord, som langt de fleste ergo “læser” pr. minut i dag.

Din hjerne er meget klogere!

Din hjerne behandler 1000vis af informationer i sekundet! Når du kun føder den sølle 200 ord i minuttet – tænker den på meget andet i stedet for; To-do lister, weekenden, møder etc … udover teksten! (Derfor har du sikkert også læst et stykke i en bog, og bagefter grebet dig selv i at tænke ”Hvad stod der egentlig?” – for så læse det igen!!

Dét kan du gøre meget bedre med hurtiglæsning, ved blot at føde hjernen flere ord i minuttet!

Kom op i fart!

Når du ”tvinger” dine øjne til at behandle flere ord / minut – så ‘tvinger’ du også din hjerne til at koncentrere sig mere om teksten! Dermed øger du både antal ord / minut OG forståelsen. De to ting styrker hinanden – og derfor kan du få et eksponentielt bedre udbytte af din ‘nye’ læseteknik.

Resultaterne taler for sig selv

Du kan fx øge antal ord/minut fra 200 til 400 og forståelsen fra 30% til 45%. De to tal ganges med hinanden og giver dig en målbar forskel fra 200 * 30% = 60 effektive ord/minut og til 300 * 40% = 120 effektive ord/minut – eller dobbelt så hurtigt – og effektivt!

Hurtiglæsning er bare LEAN

Trækker vi en ”billedlig” parallel til noget velkendt, som fx en produktionslinje – så svarer ‘normal læsning’ til, at du plukker ét eneste produkt af gangen, og for hver håndfuld af produkter, så samler og behandler du dem, før du fortsætter med at plukke ét produkt af gangen igen ned i din ”Kurv” …. Oven i det, så plukker du kun, mens du flytter dig fra venstre mod højre – mens du går tomhændet tilbage fra højre mod venstre, lige forbi alle produkterne, før du fortsætter med at plukke ét produkt af gangen. Nå ja, og så går du lidt frem og tilbage, roder lidt i kurven, tænker på noget helt tredje og læser forresten etiketten på hvert produkt højt for dig selv! Hvor længe ville du blive ved med det på jobbet?

Dét er jeg sikker på, at du hurtigt ville optimere, hvis du stod for produktionen– enig? Lad mig gætte på, at du fx ville

  • Plukke 2 eller flere produkter af gangen?
  • Undlade at læse etiketten højt, på hvert produkt du plukker
  • Tage en kurv med plads til flere?
  • Samle flere produkter, får du behandlede dem sammen?
  • Plukke begge veje?
  • Plukke fra flere linjer på én gang?
  • Optimere processen uge for uge?  

Det er ret præcist dét, som du gør, når du hurtiglæser!

  • Du læser flere ord af gangen
  • Du sætter hastigheden på ”samlebåndet” op
  • Du læser ikke ordet højt (inde i hovedet)
  • Du samler flere ord, før du behandler dem (eller gør det løbende)
  • Du plukker både fra venstre mod højre og vice versa
  • Du plukker fra flere linjer på én gang
  • Du plukker kun de produkter, som du behøver

Sådan hurtiglæser du (i korte træk)

Sæt hastigheden på ”samlebåndet” op. Tag en pen/finger/strikkepind/lineal. Før den over ordene og linjerne i teksten, og tving dit blik til at følge den og dens hastighed. Undgå at læse ”tilbage” – men sæt farten ned, når der er noget, du ikke helt forstår.

Stop med at læse etiketten på hvert produkt højt

Hold op med at læse højt i hovedet (svært). Dels ved først at blive opmærksom på det, derefter stoppe stemmen i korte – og så i længere og længere perioder. Fx ved at erstatte ordene/stemmen med ‘1-2-3-4’ eller ”hmmmm” – eller for nogle tygge tyggegummi – eller læse så hurtigt at stemmen ikke længere kan følge med. (NB: Det sidste virker bedst for de fleste)

Læs flere ord af gangen

Begynd at se ”tage to ord af gangen” – og så 3 – 4 etc etc …

Læs det, der betyder noget

Begynd kun at læse ”nøgleord” (hvem, hvad, hvor, hvor meget etc) – og gør dig klart, hvorfor du læser teksten FØR du læser den!

Læs evt. teksten to gange

Skim teksten ultra hurtigt, så du ved hvad den handler om. Eller læs forord, indholdsfortegnelse, summary eller study questions. Gør dig klart, hvad du søger i teksten og skim den igen med det formål. Nu ved du, hvad du skal finde og dit blikket ser præcist det, du søger – og finder det målrettet og effektivt.

Bred blikket ud over flere linjer

Begynd at lade blikket brede sig over flere linjer i højden, mens du søger og tjekker dine nøgleinformationer. Du læser ergo ikke længere ord for ord – Du tager essensen, mens det perifere syn sørger for resten.

Læs på vej tilbage

Jep – grækerne gjorde det allerede for mange år siden og det kaldtes “Boustrophedon” – læs ordene mens blikket glider begge veje!

Sæt i gang

Start med den teknik, du synes virker bedst for dig. Derefter øver du dig i teknikkerne, én af gangen – og breder efterhånden “læsefeltet” ud lodret og vandret, når din rutine stiger.

Apps til hurtiglæsning.

Du kan træne dig med flere apps/programmer – her er to jeg typisk anbefaler

“Quickreader”

Quickreader træner dig i at læse præcist som beskrevet ovenfor. Du kan justere kurvens størrelse og hastighed etc.

“Spritz” (på nettet) eller ”ReadMe” på mobilen

Rapid Serial Visual Presentation (RSVP) er en metode, som jeg først mødte i en app i 90’erne fra USA’s militær. App’en spritz viser et ord af gangen, lynhurtigt, og du skal kun kigge ET sted hen. Du justerer blot hvor hurtigt skærmen viser dig ordene.

Virker hurtiglæsning?

Indrømmet – hurtiglæsning kræver tilvænning. Du skal ændre den læseteknik, du lærte, da du var seks år – og trænede 20-60 minutter dagligt de først mange år i skolen! Tænk på, hvor meget det kræver af tankevirksomhed i starten, hvis du har prøvet at køre en venstrestyret bil! Men det kan helt sikkert lade sig gøre for langt de fleste og ja, det virker for 90% af befolkningen, hvad vores test på hvert kursus tydeligt viser.

Kan du huske det læste?

Som tommelfingerregel, husker du ting, når du bearbejder dem tre gange. (derfor duer sidste øjebliks eksamens-læsning dagen efter, men ikke året efter)

Læs teksten og lav gerne noter. Genopfrisk den efter 1 dag, 1 uge og 1 måned. Så flyttes den til langtidshukommelsen (Spørg hjerneforskerne hvordan) – så kan du huske den længe! (permanent).

Duer hurtiglæsning til alt?

Der er faktisk ting, som hurtiglæsning ikke egner sig godt til!

  • Poesi – kræver refleksion, som tager tid og følelser
  • Kontrakter – her står det vigtigste ofte mellem linjerne!
  • Ukendt stof – kræver omtanke og refleksion – som tager tid udover læsningen.

Vi har også erfaret, efter at have undervist i det i 15-20 år, at ca 10% af befolkningen /deltagerne ikke umiddelbart tager hurtiglæsning til sig. Vi har talt med mange, øjenspecialister etc og researchet en del – uden at finde et svar på hvorfor. Hvis du er blandt de 10% – undskyld – man kan ikke vinde hver gang.

Men er du blandt de 90% .. kan du mere end fordoble din effektive læsehastighed og bruge din tid på at levere resultater i resten af tiden, baseret på din nye viden.

God læse- og arbejdslyst

RELATEREDE ARTIKLER FRA FORFATTEREN

Sig “Nej” på den gode måde

Sig “Nej” på den gode måde

Kender du kollegaen, der aldrig siger “Nej” ? Hvis du selv er af den type .. hvad betyder det så typisk for dig og dine opgaver? Når du f.eks. stadig det hele,...

10 tip til en præsentation i topklasse

10 tip til en præsentation i topklasse

10 hurtige tip, der tuner dig, din præsentation og dens effekt. Jeg dømte en debatkonkurrence forleden. Deltagerne bad om 10 hurtige tip til deres præsentationer....

12 tip til en god profil på LinkedIn

12 tip til en god profil på LinkedIn

Du har været på LinkedIn kursus ( måske endda med mig, og tak for det ) Du har forstået at LinkedIN er kommet for at blive, og er det nye sort indenfor fx salg Du...