Indlæg

Få ting gjort om FREDAGEN!

Få ting gjort om fredagen!

Kender du dem, der bare skal have fredagen overstået, så det kan blive weekend? Og kører hjem med halvdårlig samvittighed, tænkende på alt det, som de ikke nåede? Så send dem dette opslag med fem hurtige fif

Fredagen kan sagtens blive den dag, der sikrer dig en god weekend og en bedre efterfølgende uge. Det klarer du (ham/hende du kender) bl.a. sådan her:

A) Start med at lægge dagens realistiske plan (før du tjekker mail)

  • Vurder de opgaver du SKAL nå
  • Vurder de opgaver der LIGGER UD OVER DEM
  • Sæt realistisk tid på hver af dem, og prioriter det, du kan nå, før du går hjem. Træk 20% fra til det uforudsete og brief/uddeleger/planlæg ny tid til det, du ved, du ikke når.

B) Tjek mail – er der er ting, som BÅDE er VIGTIGE og HASTER, så gå til punkt A)

  • Start med det VIGTIGSTE FØRST – så du får klaret de ting, der virkelig betyder noget først – mens du er frisk og før forstyrrelserne kommer. Tænk på, at alle dem, der ikke gør A) B) og C) kommer til at spørge alle på stedet om hjælp sidst på dagen… gerne tilsat alt fra panik til bøn og en forklaring om alt fra børn til virksomhedens overlevelse…
  • Dermed er du stort set allerede nu sikker på at kunne tage på weekend senere, med følelsen af at have udrettet noget, der gjorde en forskel.
  • Tip: Hvis opgaven virker uoverkommelig – så aftal med dig selv, at du i hvert fald bruger bare 10 minutter koncentreret på den. Odds er, når du har gjort det, flyder resten af sig selv – og hvis ikke – har du sat tankerne i gang om opgaven, hvilket fortsætter ubevidst.
  • Svar alt, der tager max. 5 minutter, afvis alt du kan med hård venlighed og sæt resten i kalenderen eller på to-do-listen

C) Send vigtige mails med forskudt forsendelse, når du ønsker kvalitetssvar – eller ring!

D) ARBEJD EFFEKTIVT & KONCENTRERET!

  • Tag et støjdæmpende headset på / bed kollegerne om ro til at få gjort XYZ – evt. i et bestemt tidsrum
  • Luk din Outlook
  • Sig venligt ”Nej” til flere – medmindre du arbejder i support.

F) Før du går hjem – lav en hurtig top tre i kalenderen over dine første tre prioriteter mandag morgen

  • Dermed er du allerede igang med A) for mandagen
  • Dermed kan din hjerne arbejde ubevidst med tingene for dig

Sådan – tag hjem med god samvittighed, drik en kop kaffe på vejen og glæd dig til en GOD WEEKEND

Søren

 

Bliv effektiv første dag efter ferien

Sådan bliver du effektiv første dag efter ferien

Op til 25% af medarbejderne mener, de vender tilbage fra ferien – til jobbet – trætte, ugidelige og langt fra effektive!

Hvis (dine) skolebørn kom tilbage fra ferien med den udtalelse, ville du så give dem 2-3 uger til at komme op i ”et-eller-andet” gear igen?  Et par uger, hvor de kun skulle lave nogle af lektierne etc? Eller ville du forvente de leverede med det samme ovenpå ferien?

Ville Tour De France teams sætte rytterne i gang på etaperne med et bud om at tage den med ro den første uges tid og komme ind i kampen, når de selv syntes? – Med et håb / behov om, at de så kunne indhente det tabte i de sidste 2 uger, med maximalt pres hver dag?!

Mange stress eksperters bud, om at give medarbejdere fred og tid til at ”komme op i gear” over en periode, holder ikke. Du ville næppe lade dine egne børn gøre det, og derfor heller ikke en moderne medarbejder. ( jeg formoder heller ikke medarbejderen vil nøjes med 2/3 af lønnen den første måned, hvorfor begge parter skylder at hjælpe hinanden på rette vej med lidt ferieplanlægning med fokus på dag 1 efter ferien)

Det handler om at komme hurtigt op i gear

Tricket er fx inden ferien, at få lagt en plan for det, du skal når du kommer tilbage, hvilke mål der skal nås i 3. kvartal eller 2. halvår. Og få ryddet skrivebordet, før du går, så alt er parat til at komme godt i gang dag 1 efter ferien.

Ryd skrivebordet og gør klar til at arbejde effektivt igen

Benyt ”Eisenhower matrix”-princippet (google det, eller check youtube). Der prioriterer du omgående mail / opgaver etc efter haster / vigtigt, UDEN at arbejde på det.

Du kan se 2 minutter om Eisenhowers matrix og princip her

Mail : sorter alle e-mails og opgaver

  • Er det ikke vigtigt for dig eller virksomheden – tryk DELETE
  • Tager det under 30 sekunder; Gør det straks
  • Tager det over 30 sekunder : Sæt opgaven i din Outlook kalender eller opgaveliste, og besvar ”opgavestilleren” hvornår han kan forvente opgaven løst.

Del oplevelserne på én gang

Hold en god frokostpause med kollegerne, hvor I kan udveksle hvordan ferien er gået i fællesskab alle på én gang. Dermed kan alle dele de gode oplevelser sammen, i stedet for at pendle rundt på kontorerne og fortælle dem en 3-4 gange til andre, der netop er i gang med at få arbejdet fra hånden.

Prioriter med din leder

Afstem hurtigt den kommende periodes mål, deadline og opgaver med din leder. Der kan være sket ting i ferien, der betyder ændringer for dig, eller dem du skal levere til internt og eksternt. Du skal jo kun lave og levere det der tæller, og statistik viser at medarbejdere spilder op til 50% af arbejdstiden på projekter og indsatser der intet betyder.

Bordet er ryddet, opgaverne er prioriterede og i kalenderen.

Nu går du i gang med at arbejde, kommer dermed hurtigt op i gear, og får effektivt noget fra hånden der betyder noget. Det vil føles godt, og du får hurtigere bugt med bunkerne.

Det der stresser andre er jo ikke det, som de får gjort, men netop det som de ikke får gjort eller når – Dem om det… Hav god ferie med god samvittighed og ro i sindet

effektiv ferieplanlægning