Indlæg

Persontyper og møder : GUL

Når du skal holde møder, så kender du fx sikkert flere typer (der sjældent ændrer adfærd)

  • Dem, der altid kommer til tiden – og dem, der aldrig gør
  • Dem der altid tager ordet – og dem, der aldrig gør
  • Dem der siger noget, når de har overvejet det nøje – og dem, der bare snakker
  • Dem der taber hovedet ind i mellem, og dem, der gyder olie på vandene
  • Der, for hvem en aftale er en præcis aftale – og dem, for hvem, det bare er en hensigtserklæring i momentet.

Ud fra fx diverse modeller om persontyper, kommer her en række tips, tricks og råd, til hvordan du kan tackler dine mødedeltagere bedre.

Gul persontype: Kurt Thorsen, Nicklas Bendtner-typer ( Sælgere, entertainere & idemagere )

Entusiastiske, overbevisende, dynamiske, festlige mennesker – der altid er i godt humør og altid mener alt kan lade sig gøre. Nogle gange helt og aldeles uden hverken plan eller belæg for at mene det

De gule skal naturligvis have en mængde opmuntring og anerkendelse, og deres humør er ofte ligefrem proportionalt med deres resultater. Ergo går det godt skal de roses og anerkendes for disse og går det mindre godt roses og anerkendes for at gøre en indsats, og hjælpes på en måde der betyder, at gul selv stadig er både mesteren og stjernen på holdet (men ikke nødvendigvis chefen)

Tip om møder:

En agenda er ikke nødvendig for at gul har et godt møde – der er altid en grund til at snakke sammen, og gul har altid noget at sige.

Hvis du kommer eller ringer som en overraskelse er det fint – især hvis du har kage med :)

Tid er et flydende begreb for gul og der er altid mere af det hvor det kom fra. om mødet starter eller slutter til tiden er ikke vigtigt

Agenda er ikke vigtig – selv hvis der er en, er det jo bare et udgangspunkt for en god snak for gul

Giv gul tid og plads til at snakke og fortælle – gerne om noget gul har gennemført siden sidst.

Ros og anerkend gul for hans store engagement og indsats – og evt resultater

Gul kan ofte let overbevises til at sige ja til hvad som helst på stedet. Det svære er at få ham til at lade handling følge ord, hvilket kræver løbende opfølgning ( og ofte endnu mere anderkendelse og kage!)

Tal ofte/altid personlige forhold – udover forretningen. Husk fritidsinteresser, familie, fodboldhold osv osv som gul kan lide

Sørg altid for at gul og guls image kommer positivt ud af en dialog og diskussion. Lad om muligt gul vinde alle de diskussioner du kan.

Noter konklusionen og tilbyd at sende den, så alle har samme dokumentation. ( I givet fald I er uenige, vil det være det eneste der måske (!) kan få gul til at indrømme en fejl fra hans side.) Hjælp gul og dig selv ved at følge venligt op løbende.

Persontyper og møder: RØD

Når du skal holde møder, så kender du fx sikkert flere typer (der sjældent ændrer adfærd)

  • Dem, der altid kommer til tiden – og dem, der aldrig gør
  • Dem der altid tager ordet – og dem, der aldrig gør
  • Dem der siger noget, når de har overvejet det nøje – og dem, der bare snakker
  • Dem der taber hovedet ind i mellem, og dem, der gyder olie på vandene
  • Der, for hvem en aftale er en præcis aftale – og dem, for hvem, det bare er en hensigtserklæring i momentet.

Ud fra fx diverse modeller om persontyper, kommer her en række tips, tricks og råd, til hvordan du kan tackler dine mødedeltagere bedre.

Rød persontype: Trump / Stig Tøfting-typer ( ledere, selvstændige, militærfolk )

Fokuserede, krævende, viljestærke og konkurrence mindede mennesker – der kan virke direkte dominerende og ufølsomme på nogle, hvis de ikke får deres vilje eller plads til at bestemme og gøre hvad de mener er rigtigt.

De røde skal selvsagt have noget plads – helst for bordenden (!) og kan bruges utroligt effektivt når du giver dem de rammer.

Fortæl dem ikke hvad de skal gøre, medmindre I begge ved at du 100% har ret og “de største bukser på”. Ellers – bed rød komme med sin plan for at nå de mål, du har udstukket – og aftal dem med ham hurtigt og effektivt. “Vi kan fejre når vi er færdige – og bestemt ikke før!”

Tip om møder:

  • Send om muligt agenda før mødet. Gælder også tlf møder. Dermed er rød godt forberedt og det kan rød bedst lide. Rød hader overraskelser!
  • Kom til tiden, start og slut til tiden (medmindre han selv afgør andet)
  • Resumer agendaen op og bed om accept på den fra start, hold dig til agendaen.
  • Tal i korte, præcise sætninger og giv gerne korte, præcise analyser og fakta. – undgå for mange detaljer
  • Giv gerne 1-2 analyser/alternativer og evt. din anbefaling, så rød selv kan træffe beslutningen.
  • Rød kan snildt træffe en beslutning på stedet. der er ikke grund til – medmindre han selv beder om det – at give ham betænkningstid
  • Tal udelukkende forretningsforhold. Intet personligt. Eller i hvert fald i den (prioriterede) rækkefølge
  • Noter konklusionen og tilbyd at sende den, så alle har samme dokumentation. ( I givet fald I er uenige, vil det være det eneste der måske (!) kan få rød til at indrømme en fejl fra hans side.)

Sig nu NEJ til møder

Hvis du, som mange andre, har deltaget i for mange møder, hvor du reelt spildte tiden? , så ..øv dig i at sige ”NEJ” til møder. Her er 5 konkrete forslag du bør sige nej til, når du ønsker at optimere udbyttet af din arbejdstid og blive effektiv og produktiv på jobbet.

Sig fx nej til møder, når mødet er …

  • Uden agenda, bliv væk eller forlang en agenda.
  • Uden forberedende, relevante materialer. Før du har disse, er der to muligheder. Enten kommer I til at læse det på mødet og bruge mødetid på det, eller I kommer til at træffe beslutninger på et løst grundlag. Ingen har interesse i nogle af de to ting.
  • Uden mødeleder, hvis der deltager en håndfuld eller flere. Disse er ofte mere diskussioner uden resultater – tilført enten frustration eller fjendtlighed.
  • Uden tidsramme, der betyder at nogle taler så længe de lyster – selv længe efter deres pointe er gjort og / eller flertallet er holdt op med at lytte.
  • Uden referent, der betyder ingen kan huske hvem er gør hvad efter mødet, og ergo at I skal skændes om hvad der ikke blev gjort, næste gang I mødes.

Det overordnede mål er naturligvis at deltage i effektive, velforberedte møder – samt bidrage optimalt til disse.

Eksempel på en venlig afvisning

Ergo så afvis din deltagelse både høfligt og venligt, og tilbyd eventuelt at hjælpe med at løse ovenstående

”Kære XYZ, Jeg vil gerne være forberedt, og det er jeg sikker på du også foretrækker. Send mig venligst agendaen, så kan bidrage mest og bedst muligt til at du får netop det udbytte af mødet du har brug for. Ring til mig hvis vi lige skal vende hvad jeg tænker her. Bedste hilsner Søren”

Så – du skal naturligvis ikke afvise ethvert møde fra nu. Start med at afvise et eller to de kommende dage og se om det kan lykkes dig, som mange andre at hjælpe med at få virksomhedens møder gjort (endnu mere) effektive til glæde for alle – og din personlige effektivitet

God arbejdslyst

Søren Ellegaard

Disse dage og tider er møder produktive

Når du indkalder til møder, ønsker du typisk flest mulige siger “ja”, og  er veloplagte og koncentrerede. TIl det formål, så er  både dage og tidspunkter, som er bedre end andre!

De bedste ugedage til møder

Den ugedag, der virker bedst og hvor flest mulige svarer “ja” til mødet er tirsdag

Generelt er tirsdag/onsdag og torsdag bedst. Det skyldes, at folk ofte enten er fysisk fraværende, pga. en “forlænget weekend”, eller er mentalt fraværende og i delvis “weekend-tilstand” mandage og fredage, og dermed er mindre produktive på dit møde!

De bedste tidspunkter til møder

De tidspunkter på dagen, der virker bedst og hvor flest er oplagte og effektive er midt på formiddag og eftermiddagen. Optimalt kl. 14-15.00.

Generelt er det hhv. midt på for- og eftermiddagen, at dine kolleger har maksimal fokus og energi på møder. For tidlige møder betyder nogle er uoplagte, og for sene møder betyder omvendt, at de er trætte, eller primært tænker på at komme hjem, skal hente børn etc.

Tænk på det, næste gang, du afsætter mødetid – og få mere ud af det.