Sig nu NEJ til møder

Hvis du, som mange andre, har deltaget i for mange møder, hvor du reelt spildte tiden? , så ..øv dig i at sige ”NEJ” til møder. Her er 5 konkrete forslag du bør sige nej til, når du ønsker at optimere udbyttet af din arbejdstid og blive effektiv og produktiv på jobbet.

Sig fx nej til møder, når mødet er …

  • Uden agenda, bliv væk eller forlang en agenda.
  • Uden forberedende, relevante materialer. Før du har disse, er der to muligheder. Enten kommer I til at læse det på mødet og bruge mødetid på det, eller I kommer til at træffe beslutninger på et løst grundlag. Ingen har interesse i nogle af de to ting.
  • Uden mødeleder, hvis der deltager en håndfuld eller flere. Disse er ofte mere diskussioner uden resultater – tilført enten frustration eller fjendtlighed.
  • Uden tidsramme, der betyder at nogle taler så længe de lyster – selv længe efter deres pointe er gjort og / eller flertallet er holdt op med at lytte.
  • Uden referent, der betyder ingen kan huske hvem er gør hvad efter mødet, og ergo at I skal skændes om hvad der ikke blev gjort, næste gang I mødes.

Det overordnede mål er naturligvis at deltage i effektive, velforberedte møder – samt bidrage optimalt til disse.

Eksempel på en venlig afvisning

Ergo så afvis din deltagelse både høfligt og venligt, og tilbyd eventuelt at hjælpe med at løse ovenstående

”Kære XYZ, Jeg vil gerne være forberedt, og det er jeg sikker på du også foretrækker. Send mig venligst agendaen, så kan bidrage mest og bedst muligt til at du får netop det udbytte af mødet du har brug for. Ring til mig hvis vi lige skal vende hvad jeg tænker her. Bedste hilsner Søren”

Så – du skal naturligvis ikke afvise ethvert møde fra nu. Start med at afvise et eller to de kommende dage og se om det kan lykkes dig, som mange andre at hjælpe med at få virksomhedens møder gjort (endnu mere) effektive til glæde for alle – og din personlige effektivitet

God arbejdslyst

Søren Ellegaard