Gode foredrag gør en forskel!

Det gør de i hvert fald for os – og vi gør en seriøs indsats for at matche hvert eneste foredrag, dets indhold, proces og mål med deltagernes mål og forventinger.

Vi har holdt foredrag, indlæg og workshops for alle typer af kunder, danske og internationale store og små virksomheder, kommuner og regioner, foreninger, skoler og alle andre typer af arrangører – på dansk, engelsk, fransk mv.

Vi elsker at tilpasse vores indlæg

Vi tilpasser det ønsker om viden og/eller inspiration. Om det skal være sjovere sidst på dagen, eller starte en debat først på dagen? Om det er for 500 personer i en koncertsal eller en mere intimt personalemøde? Om det skal være for folk, der elsker teori, eller andre, der hellere vil have aktive, mindre opgaver under indlægget.

Vores emner og specialer er fx

Personlig effektivitet, Personlig stresshåndtering, Personlig gennemslagskraft, Teameffektivitet, Effektivitet og arbejdsglæde, Træning og undervisning af voksne mv.

Sådan skriver du den effektive e-mail

Effektivitet og e-mails hænger sammen. Får du fx 100vis af in-effektive e-mails der æder din tid og din personlige effektivitet?

Læs denne guide, der trin for trin gør E-mails effektive – og betyder mere tid til resultater, der tæller

A : TÆNK FØR DU SKRIVER :

  • Har du virkelig brug for at sende denne e -mail? Hvis ikke, glem det!
  • Kender du det præcise resultat , du ønsker at opnå med e -mailen? Hvis ikke, find ud af det!
  • Har du alle de nødvendige oplysninger til at sende mailen ? Hvis ikke, Skaf dem!
  • Er du i en følelsesmæssig tilstand som fx sur, vred, ked af det osv.? Skriv mailen senere eller ring!

B: Udnyt OVERSKRIFTEN på e-mailen

  • Udnyt  header / titel / til / cc / bcc
  • MÅLRET e-mailen ved at vælge , hvem der er på to: / cc / bcc :
  • TO:  Dem der skal GØRE noget
  • CC:  dem der skal VIDE noget
  • BCC : Ingen – er spild af tid og typisk bare ”Cover My A.. ”!
  • TITEL: Brug en beskrivende titel, der giver mening for modtageren
  • Koder: . Brug koder i titlen som
  • FYI ( For din info ) – du skal ergo bare læse noget, ikke gøre noget
  • ACT (Action) – du skal gøre noget aktivt
  • PROJ # (projekt nummer 21.052.013 ). Dette giver mulighed for hurtig prioritering og brug af reglerne i MS Outlook
  • KUN ET EMNE PR MAIL : Begræns antallet af emner til ét emne pr . mail. Dermed undgår du alenlange “Ping- pong” mails med 5-10 mindre emner løst i blandet orden, typisk delt med 3-6 modtagere. Og som sendes frem og tilbage mellem dem 20-30 gange
  • ATTACH : Begræns vedhæftede filer til de relevante , nødvendige filer. Og forklar i mailen, hvad modtageren skal gøre med hver fil. ( Fx ”Læs dette for at finde antallet af biler der produceres i ..”)

C: INDHOLDET – skrives i et professionel, positivt sprog.

  • En kort , positiv ÅBNING
  • Et ACTION RESUME : Beskriv formålet med e-mailen , og den præcise handling, du ønsker fra modtageren + modtagerens responstid
  • BAGGRUNDSINFORMATION : Hvis det er nødvendigt / relevant at tilføje baggrundsinfo ifm. ovenstående, så gør det kort og præcist
  • Brug gerne bullits og / eller tal. Brug fed og KAPITAL TIL NØGLEORD

D: AFSLUT mailen

  • NÆSTE SKRIDT : skriv konkret hvad er det næste skridt nu
  • POSITIV HILSEN: Afslut mailen med en positiv hilsen
  • AUTO SIGNATUR: Brug MS OUTLOOKs auto-signatu

12 tip til en god profil på LinkedIn

Du har været på LinkedIn kursus ( måske endda med mig, og tak for det )

Du har forstået at LinkedIN er kommet for at blive, og er det nye sort indenfor fx salg

Du har måske allerede lært hvordan du skriver blog-indlæg her og tiltrækker læsere og potentielle kunder. Fremragende – I så fald skim dette og tag de vigtigste pointer og sæt i værk med det samme. (- eller du vil måske bare skrive flere indlæg hurtigere og mere effektivt.)

Hvis du endnu ikke helt har fanget hvordan, så er her 12 effektive trin til et godt blog-indlæg for begyndere med flere ( eksperterne tager jeg en anden dag)

Du kan bare tjekke mindmap’et – og komme i gang med det samme. Gå ikke efter perfektionen – men gør det godt og få evt. en kollega til at læse det igennem, før du poster det.

Er du ikke til maps – er overskrifterne lige her

  • Skriv om det, du er god til
  • Skriv løbende
  • Brug overskrifter, der fænger omgående
  • Brug billeder, der fanger opmærksomheden og matcher indholdet
  • Skriv kort og præcist
  • Opdater og dupliker dine gamle indlæg, når du ikke har tid til nye
  • Brug din virksomheds indlæg
  • Lav og brug et fast template/skabelon
  • Promover bloggen/indlægget på flere SoMe-medier
  • Indsæt relevante hyperlinks
  • Indsæt andre medier
  • Overvåg profilen og mediet løbende mht. ændringer i format mv.

 

EADANIA – konference

Tak for en god eftermiddag forleden. Det var en ægte fornøjelse at være sammen med jer – og jeg kunne snildt have brugt en time eller mere ekstra i jeres gode, engagerede selskab.

Jeg lægger lige de vigtigste slides / billede op her til jer – så I kan genopfriske de vigtigste pointer.

Den mentale tilstand – om du tager elevatoren op eller ned – afgør i stor grad dine resultater og din effektivitet i praksis.

OPPE: får lavet noget, er glad, tænker alt er muligt, ting giver mening, hjælper gerne, har overskud, gør en forskel, er nysgerrig, føler du udretter noget, når mere end planlagt og er oven på

NEDE:

Alt får galt, masser af problemer på problemer, stress, overspringshandlinger, forjagethed, intet nærvær, sjuskeri, ingen imødekommenhed, ingen kvalitet i arbejdet

Hurtiglæsning fordobler din læsehastighed – mindst!

Se hvordan du øger din egen hastighed her. Jep – det tager 3-4 minutter at læse – du sparer dem bagefter!

Hurtiglæsning giver dig viden hurtigere – så du kan levere varen!

De fleste bruger 1-2 timer om dagen på at læse og læser kun ca. 200 ord i minuttet (det er folkeskolens skyld – den lærte dig ikke andet). Det betyder, at folk bruger cirka 250-500 arbejdstimer årligt på at sidde på deres … mens de ikke producerer …!

En omkostning i løn mv. på ca. 30-50.000 kr / medarbejder – netto! (Gang det selv med antallet af kolleger, der læser 1-2 timer dagligt hos jer!)

Hurtiglæsere bruger blot den halve tid på at læse og resten på at levere resultater

Hurtiglæsere læser ofte over 1.000 ord i minuttet – og bruger en effektiv læseteknik, som du også fleste let kan lære. Det kræver lidt teori og træning og her kommer en introduktion til teorien – så kan du selv træne det (eller kigge forbi mit hurtiglæsningskursus en dag)

Dét er effektiv læsehastighed!

Det er antallet af ord / minut ganget med udbyttet, som du kan bruge eller huske bagefter. Ergo – hvis du læser 2.000 ord / minut – men ikke kan huske noget – batter det ikke. Men når du både øger antallet af ord/minut og tillige forståelsen – får du eksponentielt mere ud af det, fordi den effektive hastighed ganger de to med hinanden! Derfor kan hurtiglæsning give store resultater – hurtigt!

Derfor læser du kun 200 ord / minut!

Folkeskolen lærte dig at udtale og forstå ordene, mens du læste dem højt for klassen. Ergo skulle du læse højt, tydeligt og gerne et ord af gangen. Det tager evigheder, er unødvendigt og skolen har sjældent lært dig ”trin 2”. Derfor hører du ofte din egen stemme i dit hoved stadigvæk – og så længe du ‘læser højt’ – kan du ikke læse hurtigere, end din indre stemme kan udtale ordene. (Det giver ret god mening ikke også?)

Det her bruger du tiden på!

Hver gang du kigger på et ord (læser det) – ”fikserer” øjet på det – som linsen på et kamera. Det tager ca. ¼ sekund hver gang og lidt mere for en gruppe af ord. Derefter koster det ca. et halvt sekund at fordøje dem. Det giver sammenlagt en behandling af 200-250 ord, som langt de fleste ergo “læser” pr. minut i dag.

Din hjerne er bare klogere!

Din hjerne behandler 1000vis af informationer i sekundet! Når du kun føder den sølle 200 ord i minuttet – tænker den på meget andet; To-do lister, weekenden, møder etc … og fokuserer på det, udover teksten! (Derfor har du også læst et stykke i en bog, og bagefter grebet dig i at tænke ”Hvad stod der egentlig der” – og så læse det igen!!

Dét kan du udnytte til at hurtiglæse, ved blot at give hjernen flere ord i minuttet!

Kom op i fart!

Når du ”tvinger” dine øjne til at behandle flere ord / minut – så ”tvinger” du også din hjerne til at koncentrere sig om teksten! Dermed øger du både antal ord / minut OG forståelsen. De to ting styrker hinanden – og derfor kan du få et eksponentielt udbytte af din ”nye” læseteknik.

Resultaterne taler for sig selv

Du kan fx øge antal ord/minut fra 200 til 400 og forståelsen fra 30% til 45%. Det giver en målbar forskel på 200*30% = 60 effektive ord/minut til 300*40% = 120 effektive ord/minut – eller dobbelt så hurtigt – effektivt!

Hurtiglæsning er bare LEAN

Trækker vi en ”billedlig” parallel til noget velkendt, som fx en produktionslinje – så betyder det, at du plukker ét eneste produkt af gangen, og for hver håndfuld produkter, så samler og behandler du dem, før du fortsætter med at plukke ét produkt af gangen igen ned i din ”Kurv” …. Dertil plukker du kun, når du går fra venstre mod højre – mens du går tomhændet tilbage fra højre mod venstre, lige forbi alle produkterne, før du fortsætter med at plukke éet produkt af gangen. Nå ja, og så går du lidt frem og tilbage, roder lidt i kurven, tænker på noget helt tredje og læser forresten etiketten på hvert produkt højt for dig selv!

Dét er jeg sikker på, at du hurtigt ville optimere, hvis du stod for produktionen– enig? Lad mig gætte på, at du fx ville

  • Plukke 2 eller flere produkter af gangen?
  • Undlade at læse etiketten højt, på hvert produkt du plukker
  • Tage en kurv med plads til flere?
  • Samle flere produkter, får du behandlede dem sammen?
  • Plukke begge veje?
  • Plukke fra flere linjer på én gang?
  • Optimere processen uge for uge?  

Det er ret præcist dét, som du gør, når du hurtiglæser!

  • Du læser flere ord af gangen
  • Du sætter hastigheden på ”samlebåndet” op
  • Du læser ikke ordet højt (inde i hovedet)
  • Du samler flere ord, før du behandler dem (eller gør det løbende)
  • Du plukker både fra venstre mod højre og vice versa
  • Du plukker fra flere linjer på én gang
  • Du plukker kun de produkter, som du behøver

Sådan hurtiglæser du (i korte træk)

Sæt hastigheden på ”samlebåndet” op

Du tager en pen/finger/strikkepind/lineal. Den fører du over linjerne i teksten, og tvinger dit blik til at følge den og dens hastighed. Undgå at læse ”tilbage” – men sæt farten ned, når der er noget, du ikke helt forstår.

Stop med at læse etiketten på hvert produkt højt

Du holder op med at læse højt i hovedet (svært). Dels ved først at blive opmærksom på det, så stoppe stemmen i korte – og så i længere og længere perioder. Fx ved at erstatte ordene/stemmen med ‘1-2-3-4’ eller ”hmmmm” – eller tygge tyggegummi – eller læse så hurtigt at stemmen ikke længere kan følge med. (det sidste virker bedst for mig)

Læs flere ord af gangen

Du begynder at ”tage to ord af gangen” – og så 3 – 4 etc etc …

Du læser det, der betyder noget for dig

Du begynder kun at læse ”nøgleord” (hvem, hvad, hvor, hvor meget etc) – og du gør dig klart, hvorfor du læser teksten FØR du læser den!

Du læser evt. teksten to gange

Først skimmer du teksten ultra hurtigt, så du ved hvad den handler om. Eller læser forord, indholdsfortegnelse, summary eller study questions. Så gør du dig klart, hvad du søger i teksten og skimmer den igen med det formål. Nu ved du og blikket præcist hvad du søger – og finder det ergo målrettet og effektivt.

Du breder blikket ud over flere linjer

De begynder at lade blikket brede sig over flere linjer i højden, mens du søger og tjekker dine nøgleinformationer. Du læser ergo ikke længere ord for ord – men tager essensen, mens det perifere syn sørger for resten.

Du ”læser” også på vej tilbage

Jep – grækerne gjorde det allerede for mange år siden og det kaldtes “Boustrophedon”

Start med den teknik, du synes virker bedst for dig. Derefter øver du dig i teknikkerne, én af gangen – og breder efterhånden “læsefeltet” ud lodret og vandret, når din rutine stiger.

Apps til hurtiglæsning.

Du kan træne dig med flere apps/programmer – her er to jeg typisk anbefaler

“Quickreader”

Quickreader træner dig i at læse præcist som beskrevet ovenfor. Du kan justere kurvens størrelse og hastighed etc.

“Spritz” (på nettet) eller ”ReadMe” på mobilen

Rapid Serial Visual Presentation (RSVP) er en metode, som jeg først mødte i en app i 90’erne fra USA’s militær. App’en viser et ord af gangen, lynhurtigt, og du skal kun kigge ET sted hen. Du justerer blot hvor hurtigt skærmen viser dig ordene.

Link, så du kan prøve “spritz” på din PC (ekstern side)

Virker hurtiglæsning?

Indrømmet – hurtiglæsning kræver tilvænning. Vi taler om at ændre den læseteknik, som du lærte da du var seks år – og trænede 20-60 minutter dagligt de først mange år i skolen! Tænk på, hvor meget det kræver i tankevirksomhed i starten, hvis du har prøvet at køre en venstrestyret bil! Men det kan helt sikkert lade sig gøre for langt de fleste og ja, det virker. (test det selv på X antal tests på nettet).

Kan du huske det læste?

Som tommelfingerregel, husker du ting, når du bearbejder dem tre gange. (derfor duer sidste øjebliks eksamenslæsning dagen efter, men ikke året efter)

Læs teksten og lav gerne noter. Genopfrisk den efter 1 dag, 1 uge og 1 måned. Så flyttes den til langtidshukommelsen (Spørg hjerneforskerne hvordan) – så kan du huske den længe! (permanent).

Duer hurtiglæsning til alt?

Bevares – der er ting, som hurtiglæsning ikke egner sig godt til!

–      Poesi – kræver refleksion, som tager tid og følelser

–      Kontrakter – her står det vigtigste ofte mellem linjerne!

–      Ukendt stof – kræver omtanke og refleksion – som tager tid udover læsningen.

Jeg har også erfaret, efter at have undervist i det i 10-15 år, at ca 10% af befolkningen /deltagerne ikke umiddelbart tager hurtiglæsning til sig. Jeg har talt med mange, øjenspecialister etc og researchet en del – uden at finde et svar på hvorfor. Hvis du er blandt de 10% – undskyld – man kan ikke vinde hver gang.

Men er du blandt de 90% .. kan du mere end fordoble din effektive læsehastighed og bruge din tid på at levere resultater i resten af tiden, baseret på din nye viden.

Mit bud er … hurtiglæsning er det værd!

Sig “Nej” på den gode måde

Kender du kollegaen, der aldrig siger “Nej” ?

Hvis du selv er af den type .. hvad betyder det så typisk for dig og dine opgaver? Når du f.eks. stadig det hele, eller må du af og til gøre noget halvt…eller fortsætte arbejdet derhjemme?

hvad tænker lederne?

Hvis du fx tænker “jeg må nok hellere sige ja, for det forventes af mig” .. eller “jeg vil jo gerne hjælpe og være populær kollega”…ved du så, at 4 ud af 5 ledere foretrækker et ærligt reelt “nej” – fremfor et ubetinget, urealistisk, men omgående “ja” ? (Årsag; hvis du ikke afleverer til tiden og i passende kvalitet til lederen, så møder han/hun måske andre konsekvenser bagefter)

Hvis du gerne vil være bedre til at give reelle “ja” og “nej”-meldinger til fælles bedste, så foreslår jeg, du overvejer nedenstående, næste gang du bliver bedt om “lige at klare et-eller-andet for en anden”. (Bevares .. hvis du bare skal låne en rulle tape ud, eller lave en kop kaffe, så er “ja” helt ok )

Det omgående “ja” betyder bordet typisk fanger!

Kollega : Hej, jeg har lige brug for en hånd – gider du hjælpe mig?

Dig : ja …

Tip : Hvis du nu, nærmest pr. automatik, har sagt “ja”, hvad kan du så nærmest umuligt sige bagefter – “Nej”!

Du har blot åbnet et hul i din egen tid eller kalender, hvor kollegaen nu kan hælde stort set hvad som helst ned! Og du vil have svært ved at sige “Nej” til at hjælpe, for du har jo lige sagt “ja” – uanset du ikke ved hvor lang tid det kræver? hvad deadline er ? hvad succeskriterierne er ? Hvad du i det hele taget skal gøre? Hvem der evt. kan hjælpe dig? Basalt set må du også selv rode med at få plads til det i din kalender og fx rykke dine egne prioriterer, for at hjælpe kollegaen …

Bevares, der er helt sikkert nødsituationer hvor alle må slippe alt de har i hænderne og hjælpe, afgjort! Det er bare ofte de samme kolleger, der altid har brug for hjælp! De samme, der liiige skal have noget ordnet “5 minutter i lukketid”, – hvis PC driller, eller som ikke kan huske hvordan det lige er man stiller kopimaskinen, bruger programmet eller … – og som derfor kommer og beder DIG om det – fordi de ved, at du altid siger “ja”

Det er muligt, du mener du hjælper dem – og det gør du også på den korte bane her og nu. Samtidigt lærer du dem igen, at når det igen brænder på, så kommer de bare til dig. Og det føles sikkert tillige godt, at være nærmest u-undværdlig…

Spørgeteknikken, der giver dig kontrollen!

Kollega : Hej, jeg har lige brug for en hånd – gider du hjælpe mig?

Dig : Jeg vil altid gerne gøre hvad jeg kan, men sig mig lige først, hvad det handler om, så jeg kan give dig et reelt svar om jeg kan bidrage : 

  • Hvad har du helt præcist brug for hjælp med / hvad går opgaven helt præcist ud på?
  • Hvad er succeskriterierne for opgaven / hvor godt skal det gøres for du er tilfreds?
  • Hvornår skal den afleveres eller hvad er deadline?
  • Hvem andre kan evt hjælpe med opgaven?
  • Hvad er forresten den rigtige deadline?
  • Hvilke andre ressourcer er der evt til opgaven ? ( tid, penge etc )
  • Hvad er prioriteten for opgaven? For firmaet .. for mig ?
  • Vil du være flink at sende mig opgaven beskrevet i en mail e.l. 
  • HVORNÅR SKAL DU BRUGE MIT SVAR PÅ, OM JEG KAN LØSE DET? LAD MIG LIGE CHECKE MIN KALENDER FØRST – OG GIVE DIG ET REALISTISK SVAR OM LIDT.

Hvad tror du der sker med en stor del af anmodningerne, hvis du stiller disse, i øvrigt venlige interesserede spørgsmål ?

Hvad betyder det for dig og din planlægning, hvis du kender svarene på ovenstående spørgsmål, både før og efter du siger “ja/nej” ?

Hvilket indtryk tror du, at du giver i længden, når du siger realistisk ja og nej til opgaver? Og til gengæld når de fleste af dem til aftalt tid og korrekt omfang og kvalitet?

 

Disse dage og tider er møder produktive

Når du indkalder til møder, ønsker du typisk flest mulige siger “ja”, og  er veloplagte og koncentrerede. TIl det formål, så er  både dage og tidspunkter, som er bedre end andre!

De bedste ugedage til møder

Den ugedag, der virker bedst og hvor flest mulige svarer “ja” til mødet er tirsdag

Generelt er tirsdag/onsdag og torsdag bedst. Det skyldes, at folk ofte enten er fysisk fraværende, pga. en “forlænget weekend”, eller er mentalt fraværende og i delvis “weekend-tilstand” mandage og fredage, og dermed er mindre produktive på dit møde!

De bedste tidspunkter til møder

De tidspunkter på dagen, der virker bedst og hvor flest er oplagte og effektive er midt på formiddag og eftermiddagen. Optimalt kl. 14-15.00.

Generelt er det hhv. midt på for- og eftermiddagen, at dine kolleger har maksimal fokus og energi på møder. For tidlige møder betyder nogle er uoplagte, og for sene møder betyder omvendt, at de er trætte, eller primært tænker på at komme hjem, skal hente børn etc.

Tænk på det, næste gang, du afsætter mødetid – og få mere ud af det.