TRAIN! Company

Fra oplevelse til handling – sådan skaber du varig forandring

En fælles oplevelse kan give energi og åbne for nye samtaler. Værdien opstår, når teamet forbinder det, der skete, med den hverdag, der venter bagefter.

Spørg: Hvad lagde vi mærke til? Hvad kan vi bruge? Hvad vil vi gøre anderledes? Vælg én lille ændring, aftal hvem der følger op, og sæt tid af til at tale om erfaringerne.

Når oplevelsen ikke må stå alene

En workshop eller en fælles aktivitet kan gøre samarbejdsmønstre tydeligere. Måske ser man, hvem der tager initiativ, hvem der skaber overblik, og hvem der sørger for, at alle bliver hørt. De observationer kan være nyttige, men de bliver først til udvikling, når teamet forbinder dem med virkelige situationer fra arbejdet.

Derfor bør et forløb planlægges både før, under og efter den fælles oplevelse. Målet er ikke blot en god dag. Målet er, at deltagerne får et fælles sprog og kan afprøve noget konkret i deres samarbejde.

Fire skridt fra indsigt til handling

Et eksempel, der kan tilpasses

Forestil jer et team, der ønsker bedre møder. Efter en fælles øvelse opdager deltagerne, at de ofte beslutter løsningen, før alle har beskrevet problemet. Teamets næste skridt kan være at indføre en kort runde med forskellige perspektiver, før der træffes beslutning. Ved et senere møde vurderer de, om det skabte større klarhed. Eksemplet er illustrativt og beskriver ikke en faktisk TRAIN!-kunde.

Hold opfølgningen enkel

God opfølgning behøver ikke være tung administration. En kort opsamling med ét fokuspunkt, én ansvarlig og en aftalt opfølgning er ofte mere anvendelig end en lang liste med hensigter. Del gerne en observation fra den første prøveperiode: Hvad var lettere end forventet, og hvad skal justeres?

En oplevelse med retning

TRAIN! Company tager udgangspunkt i menneskerne og den virkelighed, de skal samarbejde i. Oplevelsen er en del af processen, ikke hele løsningen. Indsigt, oplevelse, refleksion og handling skal hænge sammen, så der bliver en meningsfuld vej tilbage til hverdagen.

Ledelse handler ikke kun om svar – men om bedre spørgsmål

En leder behøver ikke have det første svar på alle spørgsmål. En tydelig ramme og et godt spørgsmål kan give andre plads til at tage ansvar og bidrage med det, de ser.

Spørg efter konkrete situationer frem for generelle vurderinger. Hvad skete der? Hvad havde du brug for? Hvad vil være et godt næste skridt? Lyt, før du foreslår en løsning.

Gode spørgsmål er ikke det samme som uklare beslutninger

Ledelse handler både om at sætte retning og om at skabe plads til andres viden. Når en leder stiller et åbent spørgsmål, er formålet ikke at lægge ansvaret fra sig. Formålet er at få flere relevante perspektiver frem, før der vælges en vej. Der kan stadig være situationer, hvor lederen må beslutte hurtigt og tydeligt.

Det hjælper at skelne mellem samtaler, hvor teamet skal undersøge noget, og situationer, hvor en beslutning allerede er taget. Fortæl, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er. Det gør det lettere for andre at bidrage konkret.

Tre spørgsmål, der åbner samtalen

  1. Hvad ser du, som vi andre måske overser? Spørgsmålet inviterer til flere perspektiver og gør det legitimt at bidrage med noget, der afviger fra flertallet.
  2. Hvad er den vigtigste usikkerhed i vores plan? Spørgsmålet kan gøre det lettere at tale om risici, før de udvikler sig til problemer.
  3. Hvilket første skridt kan vi prøve? Spørgsmålet omsætter en stor diskussion til noget, teamet faktisk kan handle på.

Lyt efter det konkrete

Udsagn som „kommunikationen fungerer ikke“ kan være svære at handle på. Bed i stedet om en bestemt situation: Hvornår opstod misforståelsen? Hvem manglede hvilken information? Hvad ville have hjulpet? Konkretisering gør det lettere at undersøge problemet uden at gøre det personligt.

Giv plads til uenighed uden at miste retning

Uenighed kan være nyttig, når den behandles respektfuldt og kobles til opgaven. Lad deltagerne beskrive deres begrundelser, saml de vigtigste hensyn, og gør derefter beslutningen tydelig. Fortæl også, hvem der følger op. På den måde bliver dialogen ikke et alternativ til handling, men en forberedelse til den.

Et lille eksperiment til næste møde

Vælg ét punkt på dagsordenen, hvor teamet normalt går hurtigt til løsningen. Stil et åbent spørgsmål og lad alle, der ønsker det, bidrage, før I vurderer forslagene. Afslut med at beslutte ét næste skridt. Ved næste møde kan I sammen undersøge, om den ændrede samtale gav andre oplysninger eller bedre klarhed.

Ledelse i praksis

Oplevelser og refleksionsøvelser kan gøre ledelsesadfærd mere synlig for både ledere og medarbejdere. Det vigtige er at omsætte iagttagelserne til den konkrete hverdag. Hos TRAIN! er mennesker og samarbejde omdrejningspunktet; en aktivitet er et middel, ikke et mål i sig selv.

Psykologisk tryghed er ikke et buzzword – det er en forudsætning

Når mennesker tør stille spørgsmål, dele tvivl og gøre opmærksom på fejl, får et team bedre mulighed for at lære. Det begynder med små, konkrete handlinger: at lytte færdigt, spørge nysgerrigt og tage imod et andet perspektiv.

Prøv at afslutte næste møde med spørgsmålet: Hvad har vi endnu ikke fået sagt? Giv plads til svarene, og aftal én handling, som gør samarbejdet lettere i morgen.

Hvad betyder psykologisk tryghed i hverdagen?

Psykologisk tryghed handler om, hvorvidt man oplever, at der er plads til at stille spørgsmål, være uenig og gøre opmærksom på noget, der ikke virker. Det betyder ikke, at alle skal være enige eller være fri for ansvar. Et velfungerende team har stadig brug for tydelige mål, forventninger og beslutninger. Forskellen er, om tvivl og uenighed kan komme frem, inden de bliver til større problemer.

Det mærkes ofte i de små samtaler: Får den nye kollega mulighed for at spørge om noget, de andre tager for givet? Kan en medarbejder sige, at tidsplanen ikke holder? Bliver en fejl mødt med et nysgerrigt spørgsmål eller med en hurtig placering af skyld?

Tre vaner, der kan styrke samtalen

  1. Spørg, før du vurderer. Giv plads til forskellige beskrivelser af den samme situation, og bed om konkrete eksempler.
  2. Kvittér for det, der er svært at sige. Man kan godt tage en bekymring alvorligt uden at være enig i konklusionen.
  3. Gør næste skridt tydeligt. Afslut ikke en vanskelig samtale med enighed om, at „vi må blive bedre“. Beslut, hvad der skal afprøves, og hvem der følger op.

Forslag til en enkel teamøvelse

Tag udgangspunkt i en situation fra den seneste arbejdsuge, hvor samarbejdet ikke fungerede helt som ønsket. Lad først hver deltager beskrive, hvad vedkommende lagde mærke til, uden at de andre afbryder. Saml derefter de forskellige perspektiver. Vælg én ændring, I vil afprøve i næste lignende situation. Ved næste møde spørger I: Hvad gjorde vi anderledes, og hvad lærte vi?

Fra oplevelse til handling

En fælles oplevelse kan give teamet et neutralt udgangspunkt for at tale om tillid, roller og samarbejde. Men værdien ligger ikke kun i selve oplevelsen. Den ligger også i refleksionen bagefter og i de handlinger, der tages med tilbage til hverdagen. Det er den sammenhæng mellem indsigt, oplevelse, refleksion og handling, TRAIN! arbejder ud fra.

Dygtige medarbejdere danner ikke nødvendigvis et stærkt team

Fem dygtige mennesker. Ét dårligt team?

Forestil dig, at du skal sammensætte et nyt team.

Du vælger naturligvis de dygtigste medarbejdere. Dem med den største erfaring, de bedste resultater og de flotteste CV’er.

Så må det da blive et fantastisk team?

Tja … ikke nødvendigvis!

For der er faktisk en ret væsentlig forskel på at være dygtig til sit arbejde og at være dygtig til at arbejde sammen med andre.

Og den forskel er værd at interessere sig for.

Hvad fandt Google egentlig ud af?

Google satte sig på et tidspunkt for at undersøge, hvorfor nogle af deres teams fungerede væsentligt bedre end andre.

De kaldte undersøgelsen Project Aristotle.

Man kunne måske have forventet, at de bedste teams bestod af de klogeste, mest erfarne eller mest kompetente medarbejdere.

Men nej.

Det viste sig, at måden, medarbejderne arbejdede sammen på, betød mere end sammensætningen af teamet.

Google identificerede fem særligt vigtige forhold:

Psykologisk tryghed: Tør vi sige, hvad vi mener, stille spørgsmål og indrømme fejl?

Pålidelighed: Kan vi regne med, at hinanden leverer det aftalte?

Struktur og tydelighed: Ved vi, hvad vi skal nå, og hvem der har ansvaret?

Mening: Oplever vi, at vores arbejde giver mening?

Betydning: Kan vi se, at vores indsats gør en forskel?

Det lyder måske ikke specielt revolutionerende.

 

Men prøv lige at holde de fem punkter op mod dit eget team.

Et team er ikke bare en samling individer

Jeg oplever ofte, at virksomheder har meget fokus på den enkelte medarbejders kompetencer, udvikling og performance.

Og det er naturligvis vigtigt.

Men hvor meget tid bruger vi egentlig på at udvikle teamets fælles evne til at præstere?

Vi kan sagtens have fem dygtige specialister, som hver især leverer fremragende resultater.

Men hvis de ikke deler information, ikke hjælper hinanden og ikke tør udfordre hinandens idéer, så har vi måske snarere fem solister end et stærkt team.

Bevares, solister kan være fremragende.

Men et orkester bliver altså ikke nødvendigvis fantastisk, fordi alle musikerne spiller højere!

Prøv at stille dit team tre spørgsmål

Næste gang I holder teammøde, så prøv at spørge:

Hvad fungerer faktisk rigtig godt i vores samarbejde?

Hvad gør vi, som spænder ben for hinanden?

Hvad kunne vi konkret ændre for at blive bedre som team?

Det interessante er ikke nødvendigvis svarene.

Det er også, om alle tør svare ærligt.

Og ikke mindst, hvad I bagefter gør ved svarene.

High Performing Teams opstår ikke af sig selv

De bedste teams har ikke nødvendigvis færre problemer eller uenigheder end andre.

Men de er bedre til at håndtere dem, lære af dem og bruge hinandens forskellige styrker.

Så næste gang du overvejer, hvordan du kan styrke dit team, kan du begynde med et andet spørgsmål end: “Har vi de rigtige mennesker?”

Prøv i stedet: “Får vi egentlig det bedste frem i hinanden?”

Vil du vide mere?

Hos TRAIN! Company arbejder vi med udvikling af samarbejde og High Performing Teams – blandt andet gennem målrettet teambuilding, praktiske øvelser og fælles refleksion.

 

Lad os tage en snak om, hvordan jeres team kan blive endnu bedre til at lykkes sammen.

En sjov dag er fint. Men hvad så bagefter?

En sjov dag er fint. Men hvad så bagefter?

Forestil dig følgende:

I har haft en fantastisk dag med kollegerne. I har grinet, konkurreret, løst mærkelige opgaver og måske endda set chefen kravle gennem et edderkoppespind.

Alle er glade. HR har fået positive tilbagemeldinger. Og nogen har allerede foreslået, at I skal gøre det igen næste år.

Super!

Men hvad sker der mandag morgen?

Er det stadig de samme, der tager ordet på møderne? De samme, der helst vil bestemme? De samme, der læner sig tilbage og lader de andre klare opgaverne?

Hvis svaret er ja, så har I måske haft en rigtig hyggelig dag. Men har I egentlig udviklet jeres samarbejde?

Hvad er det egentlig, I gerne vil opnå?

Når virksomheder planlægger teambuilding, begynder samtalen ofte med aktiviteterne.

Skal vi lave noget udendørs? Skal det være sjovt? Må det gerne være lidt konkurrencepræget? Kan alle være med?

Alle sammen relevante spørgsmål.

Men jeg synes, man skal begynde et andet sted:

Hvad skal jeres medarbejdere være BEDRE til sammen, når dagen er slut?

Eksempelvis:

At kommunikere tydeligere og lytte til hinanden?

At udnytte hinandens forskellige kompetencer?

At tage fælles ansvar frem for at pege fingre?

At turde udfordre hinandens idéer?

At samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder?

Det er nemlig ret afgørende for, hvilke aktiviteter der giver mening – og ikke mindst hvordan de skal gennemføres.

Det interessante sker ofte, når noget går galt!

Forestil dig en gruppe, der skal transportere en bold gennem en bane ved hjælp af nogle korte rør.

Opgaven lyder jo ikke specielt kompliceret.

Men bolden falder. Igen.

Én begynder at uddele ordrer. En anden foreslår en ny metode. En tredje bliver utålmodig. Og et par stykker holder efterhånden op med at bidrage.

Lyder det bekendt?

Det interessante er faktisk ikke, at bolden faldt ned.

Det interessante er, hvordan gruppen reagerede, da det skete.

Hvem tog initiativ? Hvem lyttede? Hvem blev overset? Hvordan traf I beslutninger? Og hvad gjorde I anderledes ved næste forsøg?

Prøv så at overveje, om noget af den adfærd også forekommer hjemme på arbejdspladsen.

Det gør der måske …?

Det vigtigste er ikke øvelsen!

En god teambuildingaktivitet kan gøre samarbejdsmønstre meget synlige på ganske kort tid.

Men øvelsen gør det ikke alene.

Det er refleksionen og samtalen bagefter, der skaber mulighed for læring.

Her kan tre ganske enkle spørgsmål være værdifulde:

Hvad gjorde vi godt sammen?

Hvad fungerede mindre godt – og hvorfor?

Hvad vil vi konkret gøre anderledes fremover?

Og gerne et fjerde:

Hvor genkender vi det her fra vores egen arbejdsdag?

For hvis deltagerne ikke får øje på sammenhængen mellem det, de oplevede under øvelsen, og deres daglige samarbejde, risikerer vi, at læringen bliver liggende ude på græsplænen.

Mandag morgen er den egentlige prøve

Hvis I virkelig ønsker at udvikle et High Performing Team, så er en enkelt dag naturligvis ikke tilstrækkelig.

Men den kan være en rigtig god begyndelse.

Især hvis I afslutter med nogle få konkrete aftaler om, hvad I vil gøre anderledes – og hvis lederen følger op på dem.

Ikke 17 flotte hensigtserklæringer, som ingen kan huske ugen efter.

Hellere to gode aftaler, som I faktisk holder.

Og bevares … der må meget gerne være både konkurrence, grin og sjove oplevelser undervejs. Det skal der faktisk helst!

Men hvorfor nøjes med at have det sjovt, når I samtidig kan blive bedre til at arbejde sammen?

Vil du vide mere?

Hos TRAIN! Company arbejder vi med teambuilding, hvor gode oplevelser og udvikling af samarbejdet går hånd i hånd.

Vi tilpasser aktiviteterne til netop jeres team, jeres udfordringer og det, I gerne vil opnå.

Skal vi tage en snak om, hvad der vil give mening hos jer?

Fra JEG til VI – hvornår bliver en gruppe egentlig et team?

Mit projekt. Mine kunder. Mine resultater.
Prøv lige at lytte til sproget på jeres næste afdelingsmøde.

Hvor mange gange hører du:

“Jeg har nået mine mål.”

“Mine opgaver er færdige.”

“Det er ikke mit ansvar.”

“Jeg har i hvert fald gjort min del!”

Der er som sådan ikke noget galt med at tage ansvar for sit eget arbejde.

Tværtimod.

Men hvis alle først og fremmest er optaget af deres egne opgaver og resultater, har vi så egentlig et team?

Eller har vi bare en gruppe mennesker, der tilfældigvis arbejder i den samme afdeling?

Et fælles mål gør ikke nødvendigvis et team
De fleste virksomheder er gode til at opstille mål.

Vi skal øge omsætningen. Forbedre kundetilfredsheden. Levere hurtigere. Reducere fejl.

Fint!

Men et fælles mål betyder ikke automatisk, at medarbejderne begynder at samarbejde.

Det kræver blandt andet, at de også oplever et fælles ansvar for at nå målet.

Og det kan være en større udfordring, end man umiddelbart skulle tro.

Hvem hjælper hvem?
Forestil dig en afdeling, hvor én medarbejder er færdig med sine opgaver klokken 14.

En kollega sidder samtidig med en vigtig opgave, som skal være færdig inden dagen er omme.

Hvad sker der så?

Går den første medarbejder hjem med god samvittighed?

Eller spørger vedkommende, om der er noget, der kan hjælpes med?

Det sidste er naturligvis ikke altid den rigtige løsning. Opgaver, ansvar og arbejdstid skal også respekteres.

Men eksemplet illustrerer en vigtig forskel.

I et stærkt team er vi ikke kun optaget af vores egen succes. Vi interesserer os også for hinandens.

Man kan faktisk SE samarbejdet!
En af de ting, jeg finder interessante ved teambuilding, er, hvor hurtigt forskellige samarbejdsmønstre bliver tydelige.

Giv seks mennesker en fælles opgave, som ingen kan løse alene.

Det kan være noget så simpelt som at flytte en bold ved hjælp af nogle rør.

Pludselig sker der noget.

Én tager straks styringen.

To begynder at diskutere den bedste fremgangsmåde.

En fjerde opdager en smartere løsning, men bliver måske ikke hørt.

Og en femte står efterhånden bare og venter på at få besked.

Hvordan får vi alle med?

Hvordan sikrer vi, at den gode idé faktisk bliver hørt?

Og hvordan reagerer vi, når en kollega laver en fejl?

Det er ganske interessant at observere.

Især når deltagerne bagefter opdager, at de måske gør præcis det samme hjemme på arbejdspladsen!

Tre spørgsmål til dit team
Hvis I gerne vil styrke jeres fælles ansvar, kan I begynde med at drøfte:

Hvilke resultater har vi et fælles ansvar for – på tværs af vores individuelle opgaver?
Hvornår er vi gode til at hjælpe hinanden, og hvornår kunne vi blive bedre?
Hvad skal vi konkret gøre anderledes for at lykkes bedre sammen?
Det behøver ikke føre til lange møder eller komplicerede handlingsplaner.

Måske kan I begynde med én konkret aftale.

De bedste teams lykkes sammen
Jeg tror, det er vigtigt at anerkende individuelle præstationer.

Vi skal selvfølgelig have plads til mennesker med ambitioner, særlige kompetencer og lyst til at skabe resultater.

Men et High Performing Team er mere end summen af de enkeltes indsats.

Det er et team, hvor vi bruger hinandens kompetencer, hjælper hinanden og tager fælles ansvar.

For hvad hjælper det, at du selv kommer først over målstregen, hvis resten af holdet aldrig når frem?

Vil du vide mere?
Hos TRAIN! Company bruger vi teambuilding og teamudvikling til at gøre samarbejdet synligt og skabe fælles refleksion.

Vi hjælper teams med at bevæge sig fra individuelle præstationer til et stærkere VI.

Hvad gør, at vi gentager de samme fejl igen og igen?

Det gik da meget godt. Videre!
Forestil dig, at dit team netop har afsluttet en større opgave.

Måske en kampagne, et projekt eller en vigtig leverance til en kunde.

Det gik nogenlunde.

Der var lidt problemer undervejs. Et par misforståelser. Noget tidspres. Og nogle ting, som godt kunne have været gjort smartere.

Men opgaven blev løst.

Så nu går vi videre til den næste!

Lyder det bekendt?

Jeg tror, rigtig mange teams har så travlt med at levere resultater, at de glemmer noget ret vigtigt:

At lære af de resultater, de netop har skabt.

Vi bliver ikke nødvendigvis bedre af at have travlt
Erfaring er værdifuld.

Men erfaring gør os ikke automatisk dygtigere.

Vi kan faktisk have arbejdet med de samme opgaver i 20 år – og gentaget de samme fejl i alle 20!

Hvis vi aldrig stopper op og undersøger, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, risikerer vi bare at gentage vores vaner.

Også de dårlige.

Derfor synes jeg, at refleksion og evaluering fortjener langt mere opmærksomhed i det daglige samarbejde.

Og det behøver slet ikke være kompliceret.

Godt. Skidt. Bedre. Implementér!
Jeg kan godt lide en meget enkel model med fire trin:

1. GODT – Hvad fungerede?

Hvad gjorde vi særligt godt? Hvad hjalp os med at nå målet? Hvad skal vi fortsætte med?

Og husk nu at anerkende det, der faktisk lykkedes!

2. SKIDT – Hvad fungerede ikke?

Hvor opstod problemerne? Hvad gjorde arbejdet vanskeligere end nødvendigt? Hvilke misforståelser eller fejl kunne vi have undgået?

Her handler det ikke om at finde en syndebuk.

Vi skal finde årsagerne.

3. BEDRE – Hvad skal vi ændre?

Hvad kunne vi gøre smartere næste gang?

Skal vi kommunikere tydeligere? Fordele ansvaret anderledes? Inddrage nogen tidligere i processen?

4. IMPLEMENTÉR – Hvad gør vi konkret?

Og her kommer det vigtigste!

Hvad ændrer vi rent faktisk?

Hvem gør hvad?

Og hvornår?

For hvis vi blot konstaterer, at noget kunne have været bedre, og derefter fortsætter som hidtil, har evalueringen ikke skabt meget værdi.

Det kan også bruges under teambuilding
Forestil dig et hold, der arbejder på at løse en samarbejdsøvelse.

Første forsøg går galt.

De prøver igen.

Og igen.

Nogle bliver utålmodige. Andre begynder at tale højere. En enkelt foreslår måske, at de lige stopper op og lægger en plan.

Hvem lytter?

Hvis vi stopper øvelsen et øjeblik og stiller de fire spørgsmål, sker der ofte noget interessant.

Deltagerne får øje på deres egen adfærd.

De begynder at overveje, hvad der skal ændres.

Og de får mulighed for at afprøve en ny tilgang med det samme.

Det er netop en af de ting, jeg synes gør teambuilding interessant.

Vi kan ikke bare tale om samarbejde.

Vi kan prøve det, evaluere det og gøre det bedre.

Ti minutter kan være en rigtig god investering
Næste gang I har gennemført en vigtig opgave, så prøv at afsætte bare ti minutter til de fire spørgsmål.

Det kræver ikke et nyt IT-system.

Ikke en ekstern konsulent.

Og ikke nødvendigvis en større workshop.

Det kræver først og fremmest, at nogen tager initiativ til at stoppe op.

Og at I beslutter jer for at bruge det, I lærer.

For måske er det ikke mere erfaring, jeres team mangler.

Måske skal I bare blive bedre til at lære af den erfaring, I allerede har.

Vil du vide mere?
Hos TRAIN! Company arbejder vi med læring gennem oplevelser, praktiske øvelser og fælles refleksion.

Vi hjælper teams med at omsætte det, de oplever sammen, til konkret adfærd, der kan styrke samarbejdet hjemme i virksomheden.

Vi samarbejder da fint! Bare ikke med de andre afdelinger …

Det er altid de andres skyld!
Har du nogensinde hørt følgende på en arbejdsplads?

“Det er salg, der lover kunderne alt muligt!”

“Produktionen forstår åbenbart ikke, hvor vigtigt det er!”

“HR kommer altid med alle deres regler!”

“IT siger bare, at vi skal oprette en sag!”

Jeg kunne blive ved.

Det interessante er, at der ofte sidder både dygtige, engagerede og samarbejdsvillige mennesker i alle afdelingerne.

Alligevel kan samarbejdet på tværs være overraskende vanskeligt.

Hvorfor egentlig?

Vi ser verden fra hver vores stol
Forestil dig, at du arbejder i salgsafdelingen.

Du har en vigtig kunde, der gerne vil have leveret hurtigere end normalt.

Du ved, at kunden har et stort potentiale, og du vil naturligvis gerne hjælpe.

Så du ringer til produktionen.

Her sidder en kollega, som netop har brugt flere timer på at optimere produktionsplanen.

Og nu kommer du og vil ændre det hele!

Du synes, din kollega er ufleksibel.

Din kollega synes, du er urealistisk.

Og begge mener naturligvis, at de bare passer deres arbejde.

Måske har I begge ret?

Vi kan være gode til at samarbejde – hver for sig!
I mange virksomheder arbejder man målrettet med at skabe stærke teams i de enkelte afdelinger.

Det giver god mening.

Problemet opstår, hvis afdelingerne bliver så optagede af deres egne opgaver, mål og resultater, at de mister blikket for helheden.

Det kalder vi ofte silotænkning.

Og det kan være ret dyrt.

Ikke nødvendigvis fordi medarbejderne ikke vil samarbejde.

Men fordi de har forskellige prioriteter, mangler indsigt i hinandens opgaver eller simpelthen ikke taler ordentligt sammen.

Prøv at bytte perspektiv
Noget af det mest værdifulde ved at samle medarbejdere på tværs af afdelinger er, at de får mulighed for at opleve hinanden i en anden sammenhæng.

Forestil dig, at medarbejdere fra salg, produktion, administration og økonomi skal løse en fælles teambuildingopgave.

Her er deres normale faglige roller pludselig ikke nødvendigvis så afgørende.

Sælgeren har ikke automatisk den bedste løsning.

Og produktionschefen bestemmer ikke nødvendigvis, hvordan opgaven skal løses.

De er afhængige af hinanden.

De skal lytte, koordinere og finde en løsning sammen.

Og måske opdager de, at kollegaen fra økonomi faktisk er fantastisk til at skabe overblik.

Eller at den stille medarbejder fra produktionen har nogle virkelig gode idéer, når vedkommende får plads.

Det er ikke sikkert, at alle samarbejdsproblemer forsvinder af den grund.

Men det kan være en ganske god begyndelse.

Tre spørgsmål, der kan bryde siloerne
Prøv at samle nogle medarbejdere fra forskellige afdelinger og lad dem drøfte:

Hvad gør vores afdeling, som gør arbejdet lettere for de andre?
Hvad gør vi, måske helt ubevidst, som gør deres arbejde vanskeligere?
Hvad kunne vi ændre, så vi lykkes bedre sammen?
Og husk, at spørgsmålene skal besvares begge veje.

Det er sjældent kun den ene afdeling, der har noget at lære.

Kunden er faktisk ret ligeglad med jeres organisationsdiagram
Når alt kommer til alt, er kunden næppe interesseret i, om fejlen ligger hos salg, produktion eller logistik.

Kunden vil bare gerne have den vare eller service, der er aftalt.

Og til tiden!

Derfor kan det være en god idé at løfte blikket fra vores egne opgaver og undersøge, hvordan vi sammen skaber værdi.

For et stærkt team er godt. Men en virksomhed, hvor de stærke teams også samarbejder med hinanden, er endnu bedre!

Vil du vide mere?
Hos TRAIN! Company designer vi blandt andet teambuildingarrangementer, der samler medarbejdere på tværs af afdelinger, funktioner og fagligheder.

Vi skaber fælles oplevelser, der giver anledning til at se kollegerne med nye øjne – og styrke samarbejdet på tværs af organisationen.

Skal man råbe højest for at være god til at teambuilding?

Åh nej … nu skal vi på teambuilding!
Forestil dig, at chefen fortæller, at hele afdelingen skal på teambuilding.

Nogle medarbejdere jubler.

“Fedt! Skal vi konkurrere? Hvad skal vi lave?”

Andre smiler lidt mere forsigtigt.

Og et par stykker tænker måske:

“Åh nej. Skal vi nu til at stå og lave mærkelige øvelser foran alle kollegerne?”

Det er faktisk en ret interessant forskel.

For vi har jo ikke alle sammen den samme tilgang til nye situationer, konkurrencer eller sociale aktiviteter.

Og det skal en god instruktør kunne håndtere.

Vi er forskellige. Heldigvis!
Nogle mennesker elsker at springe ud i nye opgaver.

De går straks i gang, prøver sig frem og finder løsninger undervejs.

Andre vil gerne forstå opgaven først.

Hvad er reglerne? Hvad er målet? Hvad er den bedste fremgangsmåde?

Nogle tænker højt og taler sig frem til løsninger.

Andre foretrækker at tænke lidt, før de siger noget.

Og ved du hvad?

Vi har brug for dem alle sammen!

For hvis et team kun består af mennesker, der hurtigt handler og tager styringen, kan der nemt ske noget ret interessant.

De kommer måske hurtigt i gang.

Men ikke nødvendigvis i den rigtige retning!

De hurtigste er ikke altid de klogeste
Forestil dig seks deltagere, der skal løse en opgave sammen.

Instruktøren forklarer reglerne.

Inden han næsten er færdig, har to deltagere allerede kastet sig over opgaven.

En tredje begynder at uddele instruktioner.

Og en fjerde forsøger forgæves at komme med et forslag.

I løbet af få sekunder har gruppen etableret en slags uofficiel ledelsesstruktur.

De aktive bestemmer.

De mere tilbageholdende følger med.

Men hvad nu, hvis den bedste løsning faktisk kommer fra én af dem, der endnu ikke har sagt noget?

Det finder vi måske aldrig ud af.

Medmindre vi gør noget aktivt for at få alle med.

Det er instruktørens ansvar at skabe plads
Jeg synes, en dygtig instruktør skal kunne mere end at forklare reglerne og holde øje med tiden.

Vedkommende skal også kunne læse gruppen.

Hvem tager styringen?

Hvem trækker sig?

Hvem har noget på hjerte, men bliver ikke hørt?

Og hvornår er det nødvendigt at gribe ind?

Nogle gange kan ganske små justeringer gøre en stor forskel.

For eksempel:

Lad deltagerne bruge 30 sekunder på selv at tænke over løsningen, før de begynder.
Bed alle komme med ét forslag, inden gruppen beslutter sig.
Skift roller undervejs, så den samme person ikke altid styrer.
Giv gruppen mulighed for at stoppe op og evaluere sin fremgangsmåde.
Det handler ikke om at tvinge alle til at opføre sig ens.

Tværtimod.

Det handler om at udnytte de forskellige styrker, der allerede findes i gruppen.

Hvad sker der hjemme på arbejdspladsen?
Prøv at tænke på jeres næste afdelingsmøde.

Er det altid de samme tre medarbejdere, der taler?

Er der nogen, der næsten aldrig siger noget?

Og betyder det nødvendigvis, at de ikke har noget at bidrage med?

Måske har I nogle kompetencer i teamet, som I ikke udnytter godt nok.

Ikke fordi de mangler.

Men fordi I ikke har skabt rammerne for, at de kommer i spil.

God teambuilding handler ikke om at gøre alle ens
Selvfølgelig skal der være energi, grin og engagement under teambuilding.

Men det behøver ikke betyde, at alle skal konkurrere om at råbe højest eller komme først.

Vi kan sagtens skabe både sjove og udfordrende aktiviteter, hvor forskellige kompetencer kommer i spil.

Faktisk synes jeg, det er en af de største kvaliteter ved god teambuilding.

Når den stille deltager pludselig får en afgørende rolle.

Når den dominerende deltager opdager værdien af at lytte.

Og når gruppen erfarer, at de får bedre resultater ved at bruge hinandens forskelligheder.

For det bedste team er ikke nødvendigvis det, hvor alle fylder mest. Det er det, hvor alle får mulighed for at bidrage med deres bedste.

Vil du vide mere?
Hos TRAIN! Company tilpasser vi aktiviteterne til deltagerne og arbejder bevidst med at skabe rammer, hvor forskellige mennesker og kompetencer kan komme i spil.

For en god teambuildingoplevelse skal ikke kun være for dem, der elsker at være midtpunkt. Den skal være for hele teamet.

Fra sjov oplevelse til reel læring – TRAINs læringscirkel

Det var sjovt! Men hvad lærte vi egentlig?
Forestil dig, at du har været på teambuilding med dine kolleger.

I har løst opgaver, konkurreret, grinet og måske været lidt frustrerede undervejs.

Alle er enige om, at det var en rigtig god dag.

Men så stiller jeg dig et spørgsmål:

Hvad har du egentlig lært, som du kan bruge på arbejdet i morgen?

Og pludselig bliver svaret måske lidt mere uklart.

For der er faktisk forskel på at have en god oplevelse og at lære noget af den.

Det er netop derfor, vi hos TRAIN arbejder med det, vi kalder TRAINs læringscirkel.

Fire trin fra oplevelse til handling
Modellen er inspireret af principperne bag erfaringsbaseret læring, men omsat til en enkel og praktisk metode, vi kan bruge under både teambuilding, workshops og teamudvikling.

Den består af fire trin:

1. TEORI – Vi skal vide, hvad vi arbejder med

Før vi kaster os ud i en aktivitet, giver det mening at have et fælles udgangspunkt.

Det kan eksempelvis være et kort fagligt input om kommunikation, samarbejde, persontyper eller High Performing Teams.

Hvad er det, vi gerne vil undersøge? Hvilke begreber eller modeller kan hjælpe os med at forstå det?

Det behøver ikke være en lang forelæsning.

Men der skal være noget konkret at hænge vores efterfølgende erfaringer op på.

2. AKTIVITET – Nu skal vi prøve det!

Så kommer den del, de fleste forbinder med teambuilding.

Vi skal lave noget sammen.

Det kan være en samarbejdsøvelse, en praktisk udfordring, en diskussion eller en opgave, hvor deltagerne skal bruge den viden, de netop har fået.

Og her bliver det interessant.

For det er én ting at tale om god kommunikation.

Det er noget ganske andet at kommunikere godt, når seks mennesker forsøger at løse en opgave, tiden løber, og bolden falder på jorden for fjerde gang!

Pludselig ser vi, hvordan vi faktisk opfører os.

Ikke bare hvordan vi tror, vi opfører os.

3. REFLEKSION – Hvad skete der egentlig?

Det her er efter min mening et af de vigtigste trin.

Vi stopper op.

Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvorfor?

Hvem tog initiativ? Hvem lyttede? Hvordan håndterede vi uenighed? Fik alle mulighed for at bidrage?

Og ikke mindst:

Hvad fortæller det os om vores måde at samarbejde på?

Der kan ligge ganske meget læring i en simpel øvelse, hvis vi giver os tid til at undersøge det, der skete.

4. OVERFØRSEL TIL HVERDAGEN – Hvad gør vi anderledes?

Og så kommer vi til det trin, som jeg synes alt for ofte bliver glemt.

Hvad skal vi egentlig bruge vores nye indsigt til?

Hvis vi har opdaget, at vi er dårlige til at lytte til hinanden, hvordan vil vi så ændre det?

Hvis nogle få mennesker altid tager styringen, hvordan sikrer vi så, at andre også bliver hørt?

Og hvis vi har erfaret, at en fælles plan giver bedre resultater, hvordan kan vi bruge det på vores næste projekt?

Læring bliver først rigtig værdifuld, når vi omsætter den til handling.

Det er ikke nok at lave den næste øvelse
Jeg har set mange teambuildingarrangementer, hvor den ene aktivitet bare afløser den næste.

Fint tempo. Masser af energi. Alle har travlt.

Men hvornår lærer vi egentlig noget?

Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke forveksler aktivitet med udvikling.

Nogle gange kan fem minutters refleksion give mere værdi end endnu en konkurrence.

Især hvis deltagerne bagefter får mulighed for at prøve en ny tilgang.

Det er faktisk ret tilfredsstillende at se et team, der først kæmper med en opgave, stoppe op, ændre sin samarbejdsform – og derefter lykkes.

En bedre hverdag er det egentlige mål
TRAINs læringscirkel er ikke nogen garanti for, at alle ændrer adfærd efter en enkelt dag.

Så let er mennesker heldigvis ikke indrettet!

Men den hjælper os med at arbejde systematisk med læringen.

Vi får et fælles sprog.

Vi oplever noget sammen.

Vi reflekterer over vores adfærd.

Og vi beslutter, hvad vi vil gøre anderledes.

Det er egentlig ganske enkelt.

For målet er ikke bare at give jer en god dag sammen. Målet er at bidrage til, at I får en bedre hverdag bagefter.

Vil du vide mere?
Hos TRAIN! Company arbejder vi med læring gennem teori, praktiske aktiviteter, fælles refleksion og konkrete aftaler om, hvordan erfaringerne kan bruges i hverdagen.

Kontakt os, hvis I ønsker teambuilding eller teamudvikling, hvor gode oplevelser og faglig udvikling går hånd i hånd.