Bedre møder med gule persontyper

0
23

Sådan holder du bedre møder med “gule” persontyper:

Når du skal holde møder, så kender du fx sikkert flere typer (der sjældent ændrer adfærd)

  • Dem, der altid kommer til tiden – og dem, der aldrig gør
  • Dem der altid tager ordet – og dem, der aldrig gør
  • Dem der siger noget, når de har overvejet det nøje – og dem, der bare snakker
  • Dem der taber hovedet ind i mellem, og dem, der gyder olie på vandene
  • Der, for hvem en aftale er en præcis aftale – og dem, for hvem, det bare er en hensigtserklæring i momentet.

Ud fra fx diverse modeller om persontyper, kommer her en række tips, tricks og råd, til hvordan du kan tackler dine mødedeltagere bedre. Dette indlæg handler om dem, der typisk kaldes “Gule” eller “I”

Gule persontyper: (Sælgere, marketingfolk, entertainere og og idemagere )

Typiske VIP’er er fx typer som: Nicklas Bendtner, Kurt Thorsen, Han Solo, Benny fra Olsen-banden m.fl.

Entusiastiske, overbevisende, dynamiske, festlige mennesker – der altid er i godt humør og altid mener ALT kan lade sig gøre og at ting kun tager fem minutter eller et øjeblik. – Det har altid et bud på en løsning – faktisk har de også gerne mange flere! Ofte helt og aldeles uden hverken plan eller belæg for dem, men det må andre jo om “Ideen er jo god nok”. Hvis du en dag lander på en øde ø eller i et lukket rum uden nøgle, er det gul, der er perfekt til at finde vejen ud eller hjem. 

De gule trives med en (uendelig) stor mængde opmuntring og anerkendelse, og deres humør er generelt ligefremt proportionalt med deres resultater. Ergo, går det godt skal de roses og anerkendes for det. – Går det mindre godt roses og anerkendes for at gøre en indsats, og hjælpes på en måde der betyder, at Gul selv stadig er både mesteren og stjernen på holdet.

Tip til bedre møder med Gul:

Gul behøver ikke nogen agenda for at holde eller have et godt møde. Gul finder altid en grund til at snakke sammen, og gul har altid noget godt at sige – om stort set alt.

Hvis du kommer uanmeldt eller ringer som en overraskelse er det helt fint – især hvis du har kage med :)

Tid er et flydende begreb for gul og der er altid mere af den, hvor den kom fra. Om mødet starter eller slutter til tiden er derfor sjældent vigtigt for gul

Agenda er ikke vigtig – selv hvis der er en, er det jo bare et udgangspunkt for en god snak.

Giv gul tid og plads til at snakke og fortælle – gerne om noget gul har gennemført siden sidst. Gul tænker også mens han/hun taler. Giv derfor bare gul tid og opmuntring, hvis du fornemmer, Gul er på vej til noget kreativt eller stort.

Ros og anerkend altid gul for det store engagement og indsatsen – og det eventuelle resultater

Gul kan ofte let overbevises til at sige ja til hvad som helst på stedet. Det svære er at få ham/hende til at lade handling følge ord. Det kræver løbende og tæt opfølgning ( og ofte endnu mere anderkendelse!) . Især hvis det ikke en opgave, der er guls egen ide eller gul synes er spændende. NB: Gul synes næppe at nogen som helst form for administration e.l. er spændende!

Tal ofte/altid personlige forhold – udover forretningen. Husk fx fritidsinteresser, familie, fodboldhold osv., som gul kan lide.

Sørg altid for, at Gul og Guls image kommer positivt ud af en dialog og diskussion. Lad om muligt gul vinde alle de diskussioner du kan – selv med vilje. Gul lægger næppe mærke til det og belønner alt og alle med fantastiske, kreative ideer, godt humør og god energi

Noter konklusionen og tilbyd at sende den, så alle har samme dokumentation. ( I givet fald I er uenige, vil det være det eneste der måske (!) kan få gul til at indrømme en fejl fra hans side.) Hjælp gul og dig selv ved at følge venligt op løbende.

Guls største udfordringer kan være deres optimistiske tro på at alt kan lade sig gøre med et fingerknips på et øjeblik, ligesom deres mangel på detaljer og fakta især kan drive de blå til ……

Læs mere om en anden persontype lige her 

Vi arbejder tæt sammen med Danmarks bedste testudbyder gennem flere år: E-stimate samt flere andre udbydere

Gule persontyper elsker frihed og alt kreativt, der giver plads til deres 1000 ideer og fine forslag

Tidligere artikelBedre møder med røde persontyper
Næste artikelBedre møder med blå persontyper
Søren Ellegaard er en ekstremt erfaren underviser, foredragsholder og facilitator. Han har undervist i ca. 25 lande; størstedelen af Europa, samt alt fra Las Vegas, USA, Sapporo, Japan samt den Dominikanske Republik og blandt de mest kendte kunder fx Nestlés hovedkvarter fast gennem 6 år, Unibrew i Danmark, G4S m.fl. . Søren er bl.a. Certificeret mindmap-instruktør i EMEA for verdens største mindmappingsoftware Mindjet.com Certificeret i flere persontype-værktøjer (E-stimate, Insights etc) Certificeret træner for JCI (lederudvikling) Valgt som “Årets træner” 3 gange i JCI Danmark Certificeret Train-the-Trainer-træner Vinder af Danmarksmesterskabet i præsentations-teknik Samarbejdspartner for Ledernes Hovedstaden Hans specialer er Personlig effektivittet Human Resource Skræddersyede teambuildings og events Han har også arbejdet for fx ECCO Sko som både International Retail Training Manager og Uddannelsesansvarlig, samt for VPK Peterson Packaging som HR Manager Du kan dermed altid regne med en sparringspartner eller instruktør, der gør det han siger, siger det han gør og holder det, han lover.